Referat fra sidste Generalforsamling

Referat af Generalforsamlingen i TRS Sydsjælland  mandag den 16. marts 2026. (Fotos efter referatet).

Generalforsamlingen havde 13 fremmødte. 

Generalforsamlingen blev afviklet jf. vedtægternes dagsorden.

Som dirigent blev Preben valgt.

Formanden aflagde beretning for 2026:

Hjertelig velkommen til generalforsamling.

Formanden gennemgik året og nævnte de arrangementer, der har været.

I januar afviklede vi Nytårskur i Hulen, der var velbesøgt og meget hyggeligt.

Vores ordinære og ifølge vedtægterne planlagte generalforsamling blev afholdt i marts måned.

8. april var vi inviteret til orientering og rundvisning på kasernen. Flot tilrettelagt og bespist.

4. maj var Kai og Peter med fanen ved 5. maj-stenen på Grønnegades Kaserne og senere ved ved graven for frihedskæmperen færingen Otto Jacobsen på Næstved gamle kirkegård sammen med familien, GHRVPK og borgmesteren.

5. maj deltog vi igen med fanen ved afsløring af stenen ved Mindelunden for veteran Andreas Søgaard Brohus der døde i 2009 i Afghanistan.

24. maj sendemandsmøde i Næstved, beslutninger iht referat.

5. september deltog flere i flagdagen for udsendte.

Jubilarstævnet i september blev med nogle udfordringer afviklet, dog med vigende deltagerantal. Tak til Sydjylland for indsatsen.

1. november fejrede vi Regimentets fødselsdag, hvor jeg tildelte pokal til årets soldat.

December skiftede vi Regimentschef, farvel til Henrik Graven og velkommen til Frederik Calundan. TRS var repræsenteret ved de jyske afdelinger.

Et sidste æret være deres minde til Svend Andersen og tidl. LF Erik E. Jensen.

Sidste blad og juleafslutning blev afviklet som planlagt.

Jeg vil takke alle, der hjalp – og tak til alle, der igen og igen er mødt op til vores huleaftener .

Verner som Web-master der pr. fjern/hjemmekontor inkl. Flot fremstilling og redigering af Telegrafkureren – overskuelig og velbesøgt. Rigtig flot, oplysende og ikke mindst Tak herfor.

Sidst, men ikke mindst tak til bestyrelse for godt samarbejde på afstand i året, tak til alle medlemmer, særlig dem som trofast møder op på huleaftenerne.

Næsten alt har naturligvis været nævnt i Kureren med hjælp fra nye referenter hen over året, alt nævnt intet glemt.

Sluttelig vil jeg nævne Sendemandsmødet 2026, der afholdes på Rebild Vandrehjem den 30. maj

Formandens beretning blev godkendt.

Kassereren gennemgik regnskabet, der var omdelt med indstik i blad nr. 1 i januar 2026 og på mail medio januar 2026. Tak til Jens for den store donation til frimærker i 2025. I år har driftskontoen betalt DAO mærkerne til fødselsdagskort, idet vi har sparet kasserens brev og erstattet med indstik i november 2025 og februar nummeret 2026 bladene og mail til øvrige.

Fremadrettet vil der blive tilsendt oplysning om kontingent med indstik i blad dog primært tilgå med e-mail for at minimere brevporto udgifter. Vi vil fortsat sende fødselsdagshilsen til vores medlemmer.

Derfor anmodes alle medlemmer om at sende en mail til kassereren (kd.srt@jss-sak) med opdaterede oplysninger om mailadresse, mobiltelefonnummer og adresse.

Regnskabet blev godkendt.

Ingen indkomne forslag.

Fastsættelse af kontingent for år 2027 – øges med 50,00 kr. Kontingent fra 2027 bliver dermed 200,00 kr. årligt.

Alle opstillede blev valgt. De valgte er:

  • Formand Per Skou blev genvalgt for 2 år.
  • 2 bestyrelsesmedlemmer her blev Kai Degn genvalgt for 2 år og Boje Knudsen valgt for 2 år som afløser for Svend Andersen.
  • 2 bestyrelsessuppleanter for hver 1 år Hugo Lund og Helmer Hansen.
  • 2 revisorer for hver 1 år Preben Pedersen og Steen Stybe blev valgt.
  • 1 revisorsuppleant for 1 år Thor Agri blev valgt.
  • Fanebærer Kai Degn Christensen og Per Skou som suppleant.
  • Sendemænd blev Thor Agri, Helmer Hansen, Kai Degn og Peter Christensen.
  • Suppleant for sendemænd Hugo Lund Jensen.
  • Hovedbestyrelsesmedlem Peter Christensen
  • Hovedbestyrelsesmedlem suppleant Hugo Lund Jensen.
  • 1 medlem af Bladudvalget som afløser for Svend Andersen blev Boje Knudsen valgt.

Rejsegodtgørelse samt diæter uændret.

Under eventuelt nævnte formand Per, at han har deltaget som repræsentant for alle soldaterforeningerne på Sjælland i Danske Soldaterforenings Landsråd (DSL).

Hugo takkede bestyrelse og deltagere for fremmødet og opfordrede alle til mere fremmøde i foreningens arrangementer.

Formand afsluttede generalforsamlingen, hvorefter foreningen serverede en gang forloren skildpadde, her til øl/vand og snaps. Alle nød en rigtig god aften.

Bestyrelsen konstituerede sig således:

FunktionNavnPå valg
Formand
Per Skou2028
Kasserer
Peter Christensen2027
BestyrelsesmedlemBoje Knudsen2028
BestyrelsesmedlemKai Degn Christensen2027
BestyrelsesmedlemThor Agri2028

_______________________ ______________________ ________________________

Preben Pedersen/Dirigent – Per Skou/Formand – Peter Christensen/Referent

Rettet 17-03-2026 af redaktøren m.h.t. BU valg.